Christian Ry Dyekjær

Christian Ry DyekjærMit navn er Christian Ry Dyekjær, jeg er 52 år, gift med Mette og har tre børn: Christina 17 år, Jens Christian 10 år og Emil 7 år.

Jeg har en uddannelse som akademiingeniør fra elektroretningen. Jeg blev oprindeligt uddannet elektronikmekaniker i flyvevåbnet.

Til daglig er jeg selvstændig erhvervsdrivende, som rådgivende ingeniør inden for informations- og kommunikations-teknologierne.

Politik er en del af vores hverdag, og jeg vil gerne bruge mit engagement og min energi til at præge den hverdag, vi alle er en del af.

Jeg brænder for lokalpolitik, og jeg tror på, at en fælles indsats nytter, når der skal opnås resultater. Odense skal være en kommune med puls, liv og nerve. En kommune der er respekteret.

Min ambition er, at Odense skal være foregangsby og trendsættende. Odense skal på verdenskortet.

Du kan få mere information om, hvad jeg står for på www.christianry.venstre.dk, og du er velkommen til at kontakte mig på christian.ry@tdcadsl.dk eller 7027 6690

Børn og unge

Vores børn og unge skal udfordres optimalt i skolen. Fra næste skoleår når vi det vejledende timetal, men timetallet skal øges yderligere i de kommende år. Daginstitutioner og skoler skal vedligeholdes.

Erhvervsliv

Odense skal være attraktiv for erhvervslivet.

Ekstra skatten - dækningsafgiften - skal afskaffes over den næste byrådsperiode.

Odense skal i top 3 blandt landets stærkeste erhvervskommuner, og være et vækstcenter på Fyn.

Der skal skabes mindst 1000 flere videnstunge arbejdspladser om året.

Et sundt erhvervsliv er en forudsætning for gode arbejdspladser.

Vores unge, der tager en uddannelse i Odense, skal have mulighed for at få rigtige praktikpladser og efterfølgende arbejde, når de er færdige med deres studier og uddannelser.

Min ambition er, at få mindst 1 hovedkontor for en stor europæisk videnstung virksomhed til Odense.

I Odense

  • er skatten den laveste på Fyn
  • er natur og nærmiljø en del af hverdagen
  • er rent vand en selvfølge
  • er der glade børn og unge
  • er det trygt at blive ældre
  • er ren by en selvfølge
  • er der transport, der virker
  • er der glade forældre
  • er der en bymidte fuld af liv og puls
  • er vores grønne områder attraktive og velholdte
  • er målet mindst en halv times motion hver dag
  • er der en lufthavn inden for 10 km
  • har jeg hjemme – herfra min verden går

Christian Ry Dyekjær for Odense

Stem personligt den 17. november. En personlig stemme på Christian Ry Dyekjær er en stemme for Odense og en stemme på Venstre.


Kontakt info:

Telefon: 3033 3660
E-mail: christian.ry@tdcadsl.dk


Video fra Venstre Odense KV2009

Se mere på YouTube

Billeder fra Venstre Odense KV2009

Fodbold RadoorGågaden lørdag d. 14Gågaden lørdag d. 14
Jane og Troels Lund med skrældedinoJane og miljøminister Troels Lund PoulsenJane til paneldebat med Odense Lærerforening

Se flere billeder på flickr