Jane Jegind

Jane JegindJeg har siddet i Odense Byråd i 12 år, de sidste 4 år som rådmand for Børne- og Ungeudvalget og næstformand i Økonomiudvalget. Jeg er uddannet cand. negot fra Syddansk Universitet og har bl.a. boet i Tyskland og arbejdet i IT-branchen.

Jeg er gift med Lars og sammen har vi Amalie på 5 år.

Hvis du vil vide mere så gå ind på www.jegind.dk.

Odense version 2.0

Borgerservice og tryghed kræver økonomisk styring og stabilitet. Vi har i de sidste 4 år vist, at vi kan skabe en god kommune uden at øge gæld og forpligtelser. Tværtimod er skatten sænket og der er betalt af på gælden. På 4 år har vi skabt et grundlag for ny vækst og opnåelse af nye mål. De næste 4 år skal investeres i at få økonomien til at vokse og fortsat have fokus på at sikre en effektiv drift af kommunen. Alt sammen for at få flere penge til vækst og velfærd, især til vores børn og ældre.

Borgernære løsninger

De bedste løsninger findes i mødet mellem mennesker. Derfor ønsker Venstre, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Dialog om hvordan vi løser fremtidige udfordringer er afgørende for vores evne til at finde nye løsninger. Politikerne skal skabe rammerne for og friheden til forskellighed. I Venstre vil vi sikre mangfoldighed i løsninger og tilbud og minimere brugen af standarder og bureaukrati.

Endnu bedre undervisning

Venstre vil sikre en differentieret folkeskole i udvikling. I de sidste 4 år har nytænkning og forsøg været i højsædet med udgangspunkt i lokale forhold. Der skal tages afsæt i hver enkelt elevs evner. Derfor vil vi f.eks. også fortsætte indsatsen imod pjæk, tiltag for særligt begavede elever, indførelsen af nye læringsformer, digitalisering, øget samarbejde mellem undervisning og SFO, integration og fokus på læsning og naturvidenskab. Venstres mål er, at alle unge får en ungdomsuddannelse.

Odense i vækst

For at skabe en god kommune forudsætter det et godt erhvervsliv. Et succesfuldt erhvervsliv og mange arbejdspladser giver flere penge at drive kommune for. Derfor skal det tætte samarbejde med erhvervslivet bl.a. gennem Udviklingsforum fortsættes og udbygges. Ydermere ønsker Venstre at afskaffe Odenses særskat på erhvervslivet (dækningsafgiften). Offentlige-private samarbejder skal udvikles til gavn for såvel erhvervsliv som for kommunens opgaveløsning.

Et trygt Odense

Venstre vil medvirke til at sikre et trygt Odense i samarbejde med politi og borgere. Det forebyggende børne- og ungearbejde skal bero på hjælp og konsekvens. Det frivillige sociale arbejde skal styrkes, så udsatte grupper som eksempelvis narkomaner hjælpes samtidig med, at trygheden for almindelige borgere sættes i højsædet.

Et værdigt seniorliv

Det offentlige skal understøtte den enkeltes muligheder og tryghed. Ingen skal umyndiggøres, fordi de har behov for hjælp. Ældre medborgere skal have mulighed for at vælge ud fra deres livssituation. De skal være trygge ved, at hjælpen er der, når der er behov. Det betyder fokus på så korte sagsbehandlingstider og så hurtig udrykning som muligt, uanset om det gælder hjemmehjælp, hjælpemidler eller plejehjemsplads.

Styrkelse af lokalområderne

Venstre vil styrke byens mange lokalområder. Vi vil sikre udvikling og fokus på lokale løsninger fra pasningstilbud, skole, fritidstilbud til aktiviteter for ældre. Tung trafik skal ledes uden om mindre bysamfund og ud på hovedvejene. Derudover skal cykelstierne i lokalområderne udbygges. Forstadspuljen er blevet oprettet for at hjælpe med lokale initiativer. Renoveringsarbejde på bl.a. idrætsfaciliteter er igangsat – men, det er kun en begyndelse.

Omsorg for børn

Venstre vil sikre vores mindste borgere et stimulerende udviklingstilbud i trygge rammer. Den udbygning af institutionspladser, der har sikret over 500 nye pladser skal fortsætte.

Børn, der ikke kan bo hjemme, skal i videst mulig omfang blive i Odense, så de kan bevare kontakten til deres venner og øvrige familie. Venstre vil fortsat insistere på, at også udsatte børn får omsorg og mulighed for uddannelse.

Vi kan gøre det endnu bedre

I de sidste 4 år har vi sat gang i udviklingen og fornyelsen af Odense. Nu skal vi videre - for det kan gøres endnu bedre:

  • Vi skal have landets højeste borgertilfredshed
  • Vi skal skabe overskud på vores økonomi og være blandt de billigste skattekommuner
  • Vi skal i vores skoler og institutioner have de bedst indlærende og pædagogiske miljøer, hvor der er plads til alle slags børn
  • Vi skal aktivt deltage i at udvikle erhvervslivet
  • Vi skal yde god og tryg hjælp til de ældre, der har behov
  • Vi skal have sports- og fritidsaktiviteter for alle
  • Vi skal have et trygt, inspirerende og levende Odense
  • Vi vil samarbejde med byrådets øvrige partier om at finde løsninger der sikrer byens fremtid. For Venstre handler det om at skabe resultater der kan bringe Odense fremad

Kontakt info:

Telefon: 2091 1031
E-mail: janejegind@odense.dk


Video fra Venstre Odense KV2009

Se mere på YouTube

Billeder fra Venstre Odense KV2009

Fodbold RadoorGågaden lørdag d. 14Gågaden lørdag d. 14
Jane og Troels Lund med skrældedinoJane og miljøminister Troels Lund PoulsenJane til paneldebat med Odense Lærerforening

Se flere billeder på flickr